Landbrugsjorden er under pres

Jorden bliver nedprioriteret hos mange landbrug. Travlhed og store maskiner har sat sine spor på landbrugsjorden, der nu lider under den manglende opmærksomhed.

15644412_10211247887411095_1967403920_n

Af Peter Hasle og Cecilie Thusing

Forestil dig supermarkeder uden mad. Tomme hylder, kølediske og frysere. Landbruget er den største kilde til mad. Gulerødder, havregryn og brød kommer fra markerne. Flæskesteg, kyllingenuggets og hakkebøffer er fodret med mad derfra. Landbrugsjorden er er grundlaget for det meste af det, vi putter i munden. Tør du forestille dig en verden uden landbrug?

Eksperter og fagfolk melder om problemer med landbrugsjorden. Landmændene har ikke haft nok fokus på livet under jorden, og de ødelægger markerne med store maskiner. Det har bevirket, at man i landbruget oplever problemer med jordpakning, dårlig afledning af vand og lavt udbytte.

”Størstedelen af verdens jordressourcer er i nogenlunde, dårlig eller meget dårlig stand og forholdene bliver værre i langt flere tilfælde, end de forbedres,” konkluderer en rapport udgivet i 2015 af FAO.

I rapporten sættes en status på dyrkningsjorden internationalt. Den blev udgivet i forbindelse med “Det Internationale Jord-år” i 2015, hvor FN stillede skarpt på landbrugsjorden.

Jordpakning er et udbredt problem
Jordpakning er hos befolkningen et forholdsvis ubeskrevet blad, men hos landmændene er det en problematik, de længe har kendt til. Chefkonsulent Søren Jørgensen fra Landbrug og Fødevarer nævner jordpakning som en af de største udfordringer for landbrugsjorden.  

“Det er et problem, man som landmand skal tage højde for,” siger han.

Eksperter på området mener også, at jordpakning er et stort, men overset problem, som i høj grad truer frugtbarheden i jorden. Seniorkonsulent hos SEGES Eskild Bennetzen vurderer, at det både i Danmark og internationalt er en af de største udfordringer, der er omkring jorden.

Den holdning deler Per Schjønning, der er seniorforsker i jordfysik ved Aarhus Universitet.  Han mener, det er en udfordring, landbruget i højere grad skal have fokus på.

“Vi har lavet undersøgelser, der viser, at pakningen af jorden er en stort set permanent skade. Vi skal vågne op, for vi leger med noget, som vi ved for lidt om. Jordpakning er den største trussel mod jordens fortsatte frugtbarhed,” siger han.

Hård jord og vand i marken
Jordpakning kaldes en trussel mod jordens frugtbarhed, fordi jorden skades i de dybere jordlag. En skjult skade, der ikke umiddelbart er let at se for landmanden.

Jordpakning giver også landmændene udfordringer over jorden. Det er især på udbyttet af afgrøderne og vandmængden i markerne, landmanden ser problemet i jordpakning.

Seniorkonsulent Eskild Bennetzen fra SEGES har oplevet, at landmænd ikke forstod, hvorfor der stod vand i marken, selvom drænene virker. Han forklarer, at jorden har været for pakket til, at vandet har kunnet trænge ned til drænene, så det kunne transporteres væk fra marken.

“Nogle landmænd oplever at sidde fast med mejetærskeren i et hul, hvor vandet ikke kan komme væk fra, fordi man har kørt og ødelagt jorden det sted i årevis. Det påvirker produktiviteten negativt,” siger Eskild Bennetzen.

Dårligt udbytte
Dårlig vandafledning giver ikke kun dårlige arbejdsbetingelser for landmændene, men også for regnormene. De bearbejder jorden, men kan regnormene ikke komme igennem det pakkede jordlag og op til overfladen for at trække planter med ned, dannes der ikke hulrum i jorden, som er vigtige for at jorden kan indeholde regnvand og optage gødningen.

”Regnorme er meget vigtige for jorden, fordi det er dem, der skaber jorden. De æder sig igennem jorden hele tiden, så al vores jord, har været igennem regnorme,” siger Eskild Bennetzen.

Regnormene spiller ikke kun en bærende rolle i forhold til vandafledning, men også for udbyttet på marken. Kan de ikke komme igennem den hårde jord som følge af jordpakning, giver det store problemer for landmanden.

”Det er en kendsgerning, at jorden er forholdsvis pakket. Det er et stigende problem, for det er meget tydeligt, at jordpakning har en negativ indflydelse på planteudbyttet. Alt efter hvilken form for pakning og hvor i jorden, det er, så bliver det en mere eller mindre uoprettelig skade,” siger Eskild Bennetzen.

Forsøg fra SEGES viser, at man risikerer at få op til 10 procent mindre udbytte af afgrøderne ved jordpakning. Ifølge planteunderviser på Agroskolen Martin Carlsen fylder jordens betydning for udbyttet en del i undervisningen af de kommende landmænd.

”Det er min klare overbevisning, at vi gennem undervisningen får overbevist eleverne om, at jordpakning skal tages alvorligt,” siger han.

Vitaminpiller og store maskiner
Årsagen, til at jordpakning er blevet et problem, er manglende fokus på jorden og store maskiner, mener Martin Carlsen. Han påpeger, at de tidligere elever, der er selvstændige landmænd nu, ved, at det er problematisk at køre med store maskiner og køre for tidligt på sæsonen, men de kan være presset til det.

”Der er mange andre ting, der trækker i den anden retning såsom rationalisering, store voldsomme maskiner og presset tid. Så jeg skal ikke kunne sige, om de glemmer jorden lidt, når de bliver ældre. Det er der en tendens til,” siger han.

Plantekonsulent Bente Andersen tvivler heller ikke på, at det er de store maskiner, som er skyld i pakningsskaderne, der ødelægger landbrugsjorden.

“Den vægt, der presses i jorden fra maskinerne, skal have en modkraft, ellers tager jorden skade. Derfor er det mærkeligt, man ikke har tænkt på biologien tidligere,” siger hun.

Mange steder oplever man, at biologien bliver glemt. Eskild Bennetzen fra SEGES mener, at flere landmænd glemmer at se jorden som grundlaget for planternes vækst, når udbyttet ikke er tilfredsstillende. I stedet bruger de mere kvælstof for at få et større udbytte.

“Det er ikke altid, man har råd, lyst eller forstand til at gøre de ting, der vil kunne forbedre jorden på længere sigt. Man kan også spise spaghetti og ketchup hele tiden og så proppe sig med vitaminpiller,” siger han om landmændenes brug af kvælstof.

Eksperter: Landbrugsjorden er truet af jordpakning

Løsningerne er mange
Selvom Eskild Bennetzen ikke mener, mere kvælstof er løsningen, er der ikke noget endegyldigt svar. Det lægger både eksperter og praktikere vægt på. Det hele afhænger af den enkelte landmand. Bente Andersen driver privat landbrug, hvor de tyer til pløjefri dyrkning, da de mener, det er den metode, der overlader mest til biologien.

”Vi har fået større udbytte på lerjordene, mens der på andre jorde er samme udbytte. Vi bruger mindre brændstof, fordi vi kører mindre i markerne og minimerer risikoen for pakningsskader,” siger hun.

Eskild Bennetzen mener også, at pløjefrit landbrug er et fornuftigt bud på en løsning, derudover nævner han også faste kørespor som en mulighed. Faste kørespor er en del af “Controlled traffic farming”, der går ud på, at landmændene via en GPS kører samme sted på marken hvert år for at mindske pakningsskaderne.

Udover mindre kørsel i markerne og faste kørespor, kan man vælge at så efterafgrøder og lade halmen ligge på marken. På den måde bliver jorden hele tiden aktiveret og regnormene får masser at arbejde med.

Regulering er ikke vejen frem
EU-kommissionen har siden 2006 arbejdet på at indføre et jordrammedirektiv. Forslaget blev droppet i 2014. Der er derfor begrænset lovgivning, som tager højde for landbrugsjorden.



EU-kommissionen er i øjeblikket i gang med at indsamle viden om jordproblemerne for at tage stilling til, om der bør gøres noget fra centralt hold, fortæller Per Schjønning, der som jordpakningsekspert har bidraget til EU-projektet. Regulering er imidlertid ikke noget, man er interesseret i hos Landbrug og Fødevarer.

”Vi vil have en teknologisk og ikke en reguleringsmæssig løsning. Vi tror ikke på, regulering virker på dette område,” siger Søren Jørgensen. Han mener, at fokus på maskinernes dæk ville være en mulig løsning. Her kan man regulere dæktrykket, inden man kører på marken, da det skal være lavere, end det landmanden kører med på vejen. Dermed er skaden på jorden mindre.  

I Tyskland modtager landmænd, der tænker over bearbejdning af jorden, bonusser. Hvis de er pløjefri, eller efter endt høst har sår afgrøder, der sætter rødder, kan de se frem til en økonomisk udbetaling fra staten. Ligesom Søren Jørgensen er Eskild Bennetzen heller ikke sikker på, at det nødvendigvis er en god idé.

“Jeg vil hellere have, at der bliver inkorporeret en forståelse hos alle landmænd, så kan de derfra træffe sine valg. Det kan jeg bedre lide end lovgivning,” siger han.

Læs mere her